TORSDAG STOD landets justitsminister til et pressemøde og talte om sine døtre. De vil være glade for – samt trygge ved – kamera-overvågning på metrostationen, når de engang når gå-i-byen-alderen, hævdede Nick Hækkerup.

Jeg tror, døtrene vil være endnu mere trygge, hvis der var nogen til stede. Et offentligt ansat menneske. En garant for at fællesskabet ikke ligger øde og forladt hen. Eksempelvis bare en, der holdt stationen ren.

Men vi har fået det ubemandede samfund.

DER ER INGEN hjemme nogen steder. Stationer er ubemandede, biblioteker er ubemandede, flere funktioner i borgerservice er ubemandede. Konkurrencestaten udrenser konsekvent den menneskelige faktor. Den er dyr, besværlig og begår fejl. Alligevel står en socialdemokratisk statsminister i 2019 og spørger i en åbningstale i Folketinget, hvor ’sammenhængskraften’ blev af?

En justitsminister sendes i byen for at sælge idéen om, at 300 overvågningskameraer mere vil hjælpe med at genvinde den.

’Som om,’ vil mine egne døtre formentlig fnyse hertil, og de vil have ret.

I AALBORG får en ung pige sin taske stjålet i bussen. Politiet meddeler hende, at de ikke har tid til at kigge overvågningen igennem.

I Valby ved København vader tyve ved højlys dag ind i Meny og slæber hele kasser ud af butikken. ’De er fuldstændig ligeglade, selv om der er overvågning. De ved, at politiet ikke kommer,’ siger ejeren til TV2 og meddeler, at han og kolleger i branchen efterhånden ikke henvender sig til politiet: ’Vi hører intet tilbage, selv om vi har gode billeder af tyvene.’

NU OM DAGE beder ordensmagten folk om at finde deres egne biler, hvis disse er stjålet eller kigge efter deres løsøre på Den blå Avis, hvis de har haft indbrud. Politiet er åbenbart også ubemandet.

Statsminister Mette Frederiksens forfaldsberetning om et samfund, hvor tilliden angiveligt eroderer og sætter samhørighed i skred og over styr, forekommer mig derfor at overse en afgørende faktor:

Samfundet er gjort fader- og moderløst.

METTE FREDERIKSEN sagde ’tillid’ 33 gange i sin åbningstale. Underforstået, at det er, hvad der holder nationen sammen. Og den er i overhængende fare, advarede hun. For hvorfor holder vi ikke sammen længere? Hvorfor ER vi ikke sammen længere?

Svaret synes simpelt: Det er vi ikke, fordi Christiansborg har besluttet, at sådan skal det være. Den tiltagende overvågning, registrering og fjernstyring af borgeren er alt det modsatte af, hvad Mette Frederiksen hævder at arbejde for.

Og hun og hendes justitsminister har netop meddelt, at det skal vi da have mere af.

Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg mod Stiig Markager viser, at de forsøger at knægte forskeres ytringsfrihed, og det virker. De færreste forskere orker intimideringen og vil gerne kunne sove roligt om natten, skriver lektor Jens Borum i dette debatindlæg

Som omtalt i Information 1. oktober lægger Bæredygtigt Landbrug sag an mod professor på Aarhus Universitet Stiig Markager. Det gør de, fordi Markager bl.a. har udtalt, at kvælstofudledningen, som tilføres havet, er steget i perioden 2010 til 2017.

Stævningen er kulminationen på en lang serie af tilsvininger af Stiig Markager fra Bæredygtigt Landbrug og foreningens rådgivere.

Sagsanlægget er besynderligt af flere årsager.

For det første, fordi Markager åbenlyst har ret i sin konklusion. For det andet, fordi faglig uenighed ikke skal afklares i retten, men igennem en åben diskussion om data og analyser. Og for det tredje, fordi Bæredygtigt Landbrug med sin stævning anfægter Stiig Markagers ret til at ytre sig.

Jeg har ligesom Markager testet udviklingen i kvælstofudledningen til havet baseret på data udleveret af Aarhus Universitet, som står for overvågningen. Disse data viser helt klart en statistisk signifikant stigning i kvælstofudledningen i perioden 2010 til 2017, uanset om man anvender lineær regression eller såkaldt Spearman Rank-korrelation, der er noget mere konservativ.

Stiig Markager har altså ret. Men måske handler det slet ikke om fakta.

Helt åbenlyst forsøger Bæredygtigt Landbrug at skræmme folk fra at deltage i debatten – indimellem bakket op af Landbrug & Fødevarer og endda også af andre forskere fra Aarhus Universitet. Og det virker.

Meget få forskere ønsker at deltage i den offentlige debat trods stor faglig indsigt. De orker bare ikke intimideringen og vil gerne kunne sove roligt om natten.

Lysten bliver heller ikke større, hvis universiteternes ledelser ikke bakker op om medarbejdernes ret og pligt til at deltage i debatten. Deres forskere skal ikke nødvendigvis være enige. Men hvor er universitetets ledelse i kampen for den enkelte medarbejders ytringsfrihed?

Bæredygtigt Landbrug går efter manden og ikke efter bolden, mens både kolleger og universitetets ledelse i bedste fald ser stiltiende til.

Uanset om man af uransagelige grunde måtte være uenig i Stiig Markagers vurdering, bør alle kæmpe for hans ret til at fremkomme med den og bekæmpe Bæredygtigt Landbrugs forsøg på at knægte hans ytringsfrihed.

Hele sagen skyldes et hjem til havs, som parret har opført og boet i, ud for byen Phukets kyst, skriver CNN.

Chad Elwartowski og Nadia Supranee Thepdet har opført hjemmet på en platform 22 kilometer fra kysten og promoveret det på de sociale medier.

Chad Elwartowski har også påstået, at det ikke falder under noget lands suverænitet. En påstand, som de thailandske myndigheder afviser blankt.

Så sent som i går gentog Elwartowski, at han mener, at platformen ligger uden for Thailands territorie, og at intet land derfor havde styringen over ham.

Truer den nationale sikkerhed

Det er netop de påstande, der har skaffet ham de thailandske myndigheder på nakken.

– Ved at hævde på de sociale medier, at de ejer et flydende hus, og at det ikke falder under noget lands suverænitet, kan de give andre samme fejlagtige opfattelse. Det truer vores nationale sikkerhed, siger oberst Kataporn Kumthieng, der er chef for Phukets immigrationskontor ifølge CNN.

Derfor står de nu til at kunne få helt op til livstid i fængsel eller dødsstraf i Thailand.

Billeder viser, at de thailandske myndigheder har været massivt til stede ved platformen. Men myndighederne oplyser, at de ikke ved, hvor parret befinder sig nu, og om de stadig er i Thailand.

På fri fod

Facebook-opdateringer fra Elwartowski så sent som i går samt en opdatering på hjemmesiden ‘ocean.builders’ tyder på, at de to fortsat er på fri fod – men formentlig i skjul.

Ideen om denne type huse i havet kommer fra bevægelsen seasteading, hvor idéen er at oprette flydende samfund uafhængigt af lande og virksomheder. En slags frihedsbevægelse, hvor mennesker kan teste nye typer samfund og ledelse.

En bevægelse, der blandt andet har haft stor tiltrækning på personer i miljøet omkring de såkaldte bitcoins, som Elwartowski altså også tilhører.

Kontanter sikrer mod overvågning og begrænser bankers magt

Da det offentlige besluttede, at brevveksling med borgerne skulle forgå digitalt, var det reelt dødsstødet for postvæsenet. Postmængden, der i forvejen var faldende, tog et brat dyk, posten blev ikke til at regne med, og dermed valgte flere den fra. I dag oplever mange, at postvæsenet de facto er afskaffet.

På samme måde er det nu ved at gå med mønter og sedler. Også her er der stærke kræfter på spil, og senest har Jyske Bank foreslået, at kontanter afskaffes helt. Argumenterne står i kø. Danskerne er i forvejen i front, når det gælder betaling med kort eller mobiltelefon, og sikkerheden vil øges. Antallet af røverier mod kiosker og tankstationer vil falde, som det allerede er sket med bankrøverier, og desuden vil det blive sværere at begå kriminalitet, når alle pengetransaktioner kan spores.

Men der er grund til skepsis. Kontanter er er en stor tryghed for ældre, og børn har godt af at forstå, at penge ikke bare er tal på en skærm. Betalingskort er glimrende, men har man mere lyst til at handle kontant, skal man have lov til det. Som vi tydeligt har set de seneste år, efterlader vi os flere og flere digitale spor, som kan misbruges, og vil man købe cigaretter, alkohol eller flødeskumskager uden at banken – og måske på sigt også staten – skal kunne følge med, skal man have lov til det.

Jamen, de digitale transaktioner vil kunne afsløre kriminalitet, lyder indvendingen. Ja, noget sort arbejde vil sandsynligvis blive stoppet, men det er værd at huske på, at de store sager, man ser i disse år fra hvidvask til udplyndring af Skat ikke er foregået med danske plovmænd, men derimod via digitale transaktioner. Med andre ord – man vil ramme de små fisk, mens de større kriminelle for længst er blevet digitaliserede og nok skal vide at sno sig.

Endelig har bankerne de senere år vist, at de i høj grad er deres egen bundlinje nærmest, så man kan med rette frygte, at de vil benytte en kontantløs verden til at tiltage sig mere magt og skrue op for priserne.

Jacob Ludvigsen, senior editor og virksomhedsrådgiver

At tale om en mafia vil være både sårende og injurierende, i stedet kan vi kalde det en sammenrotning. Stærke finanskræfter arbejder systematisk på at reducere Danmark til et kontantløst samfund, hvor alle transaktioner skal foregå elektronisk.

Første store skridt var lukningen af Nationalbankens trykkeri. Direktionen hævder, at det vil medføre en besparelse og har derfor skilt sig af med de højt specialiserede medarbejdere. Hvad skal de tomme lokaler bruges til? Måske skulle Nationalbanken finde et mindre og billigere domicil og sætte den fine Arne Jacobsen-bygning til salg. Det vil sandelig skæppe i kassen.

Mønterne skal nu præges i Finland, mens det er uvist, hvor sedlerne skal fremstilles – så længe de endnu er legale betalingsmidler. Næste træk er en generel tilladelse til, at forretninger i aften- og nattetimerne kan modsætte sig kontant betaling. Der henvises til, at det vil reducere risikoen for røveri. Banditterne kan så intensivere deres gadeoverfald, hvor de bemægtiger sig ofrenes Dankort og pinkoder.

I det hele taget fremstilles rede penge som noget, der kun er en fordel for sort økonomi og kriminelle. Vi andre skal vænne os til, at den totale elektroniske løsning er til gavn og glæde, der tales om enorme transaktionsomkostninger ved brug af kontanter. Det mest groteske argument er leveret af Nets, der påpeger den enorme smittefare ved fysiske penge.

Den fuldstændige kontrol

At netop Nets glæder sig til en lys og lykkelig fremtid med tomme tegnebøger er nemt at forstå. Hvis de kan sikre sig et gebyr ved at forvalte vores betalinger, bliver det en guldrandet forretning for de til dato skuffede aktionærer – ledelsen har dog formået at score millioner på den knap så heldige børsnotering.

Når det i løbet af nogle år er lykkedes at mørne befolkningen til at acceptere, at Plovmandens efterkommere er farlige og forældede, og at Danmark vil blive et foregangsland (argumentationen kendes fra det såkaldte rejsekort), har banker, big data-virksomheder og myndighederne sikret sig fuldstændig kontrol. Vi vil ikke kunne købe en pakke smør uden at blive bogført, og den enorme bunke oplysninger er en handelsvare og et kontrolredskab.

Allerede nu foregår der en livlig trafik på nettet, hvor vores adfærd lagres og gøres til genstand for kommercielle tiltag. Alle oplever, hvordan et par klik på en hjemmeside afstedkommer et bombardement af annoncer med tilbud på beslægtede ydelser. I dag blot et irritationsmoment, men i fremtiden et virksomt middel til at styre forbrugernes adfærd og trænge helt ind i den enkeltes privatliv. Om få år bliver det så grelt, at ikke bare politiet, men også f.eks. sundhedsmyndighederne kan tjekke borgernes adfærd: Du har købt cigaretter og whisky, vil lægen kunne sige med bebrejdende stemme.

Kontanter er ganske enkelt praktiske. De fylder ikke meget – ofte for lidt – og kan uden elektronisk medvirken bruges til at modtage og foretage betaling uden formaliteter. Når Nets bryder ned, hvilket sker med mellemrum, kan man nemt og bekvemt købe sine varer, og trygheden ved selv at være herre eller dame over sin disponible kassebeholdning må siges at være en form for menneskeret, der ikke skal eksproprieres af Finansrådets medlemmer.

Brug flere kontanter

Intifadaen mod vores ret til at foretrække rede penge synes at være et specielt nordisk fænomen. Ingen har hørt om, at engelske pund, schweizerfranc eller dollars skal udfases til fordel for databaserede betalingsløsninger. Så den sorte økonomi og narkohandlerne skal nok finde ud af at konvertere til andre seddeltyper. Heller ikke euro er truet af fysisk afskaffelse. I øvrigt er danske pengesedler en del af vor nationale identitet.

Man ser det for sig. Ligesom postkasserne gradvis forsvinder fra gadebilledet vil kontantautomater blive udfaset med henvisning til, at det ikke længere kan svare sig at opretholde denne service.

En del af propagandaen mod kontanter går på, at det kun er oldinge, handicappede og sociale subjekter, der ikke kan finde ud af at svinge Dankortet eller mobiltelefonen. Med et fint ord kaldes den slags for nudging, et udtryk for en centralt dirigeret adfærdsændring. Sedler er kun for de dumme.

Selvfølgelig er det praktisk at have et betalingskort og kunne afvikle banktransaktioner over netbanken. Men Forbrugerrådet har klart udtrykt det på denne måde: Selv om der er elevator i et hus, fjerner man jo ikke trappen.

Hvis vi derfor vil afvise pengebranchens overformynderiske holdning, bliver vi nødt til at øge vores forbrug af kontanter på bekostning af Dankort, MobilePay og andre teknologiske betalingsmetoder. Det er vores penge, det drejer sig om. Sedler er og vil altid være et nemt og praktisk ihændehaverbevis, der sikrer den enkeltes frihed og værner os mod en Big Brother-økonomi, hvor alt registreres og indgår i et uigennemskueligt algoritmehelvede med tilbagevendende samfundslammende nedbrud.